Michael Daosee

Michael Daosee Hansen (f.1996) er opvokset i Tange og studerer til dagligt på Viborg Katedralskole. Uden for skolens rammer, bruger han meget tid sammen med sine kammerater. Derudover er han kreativ anlagt, og når tiden tillader det, bliver der af og til tegnet og malet.

I 2004 startede Michael med at danse standard og latin i et lille forsamlingshus, hvor han af og til opnåede sølv- og guldmedaljer til opvisninger. I 2006 begyndte han at spille klaver og keyboard i et band. Der blev deltaget i diverse MGP/musik arrangementer i Klejtrup og Rødkærsbro, men kun et år efter, måtte han lægge musikken på hylden. I 2007 besluttede Michael sig nemlig for, at tage et skridt videre i sin dansekarriere. Sammen med sin partner blev Michael talentdanser, hvorefter han hurtigt udviklede sig til en sportsdanser. Niveauet blev højt, og der blev deltaget i alle ranglister, jyskmesterskaber, danmarksmesterskaber og internationale turneringer, herunder Copenhagen open, Prag open og nordeuropæisk mesterskaber.

Michael stoppede, på grund af uddannelse, sin dansekarriere i 2013. Siden da har han fokuseret på sin uddannelse og kammerater. Han debuterer som medvirkende i en musical i musicalen ”Den Eneste Ene”.