Anna Grønnebæk

Anna Skjærlund Grønnebæk er 22 år.

Hun er født og opvokset i Aarhus, hvor hun stadig bor i dag. Hun er lige startet på at læse dramaturgi ved Aarhus universitet.

Anna har spillet teater og sunget siden hun var barn. Hun gik i flere sæsoner både på teaterskolen Filuren og Gellerupscenen i Aarhus. Herefter tog hun på Hoptrup Efterskole for scenekunst, og fik for alvor sparket lysten til at stå på en scene i gang.

Efter gymnasiet tog Anna en 1-årig uddannelse i teater på teaterskolen Move’n Act, hvor hun fik undervisning i både sang, dans og teater. Hun har senest medvirket i ensemblet på Vilhelmsborg festspil.

Det er første gang, Anna medvirker i en af Musical Silkeborgs produktioner, og hun glæder sig rigtig meget til et efterår med Den Eneste Ene.