Vicki Berlin er en alsidig pige. Hun blev uddannet skuespiller i år 2000 og har siden spillet med i flere teaterforestillinger bla. “Tjener For To” på Betty Nansen Teatret, Rita i “Lærenemme Rita” på Landsteatret og to turnéforestillinger med Comedieteatret. Hun har også gjort sig i radio bla. som forfatter og skuespiller i satireprogrammet “Tjenesten på P3″ og som morgenvært på “Nova morgen”.
Derudover har hun lagt stemmer til et hav af tegnefilm bla. Disneys “Bolt”, “LEGO the movie”, “Grusomme mig 2” og senest “Inderste Inde” for bare at nævne nogle få.
Musicals er heller ikke nyt for hende. Hun har både spillet Atlantis på Falkonerscenen og to opsætninger af “Grease” i Tivolis koncertsal i rollen som Frenchy.
På TV kender vi hende fra både underholdningsprogrammerne “Live Fra Bremen”, “Vild Med Dans”, “Rundt På Gulvet” og ikke mindst satireprogrammet “Tjeneste – nu på tv” som hun både var forfatter og skuespiller på. Men hun har også været med i dramaserier som “Lærkevej” på Tv2, “Carmen og Columbo” på Tv2 Charlie, “Sommer” på DR1 og spillefilmen “Anja og Viktor – i medgang og modgang”.
Men de fleste husker hende nok mest fra revyerne. Hun har medvirket i hele 12 revyer bla. Cirkusrevyen, Nykøbing F. revyen og Aalborg Vinterrevy. Her har hun modtaget 3 nomineringer, 1 som forfatter og to som årets revykunster som i år 2011 gav pote da hun modtog en “Dirch” som årets revykunstner.
Jacob Prüser er født og opvokset i Hvidvore.
Den 25 årige Musicalperformer blev i 2014 uddannet fra Det Danske Musicalakademi i Fredericia, men havde allerede inden sin optagelse på skolen en enorm erfaring med musicals.
Som 13-årig tog Jacob til audition på Hvidovre Musikskoles Showteam hold, som samme år opførte forestillingen Atlantis. Her blev han de følgende otte år, og prøvede kræfter med et utal af roller, blandt andet ‘Benny’ i RENT, ‘Simon’ i Jesus Christ Superstar, og ‘Bobby’ i Urinetown. I de samme otte år gik Jacob til sang hos en klassisk sanglærer, hvor han trænede i alt lige fra tyske lieder til dansk romantik og italienske operaer.
Efter sin optagelse på Musicalakademiet, har han medvirket i Fredericia Teaters opsætning af Disneys ‘Aladdin The Musical’, både i originalen og da den blev genopsat i Operaen i København. Derudover spillede han med i ‘Les Misérables’ da den blev opført på Århus Teater. Her var han understudy på rollen Marius.
Ved udgangen af sin uddannelse fik han lov at prøve kræfter med en af sine absolutte drømmeroller, da han i sin Showcase spillede rollen som Burrs i Akademiets opsætning af ‘The Wild Party’ på Fredericia Teater. Senest har Jacob medvirket i successforestillingen ‘My Fair Lady’ på Århus Teater, og spillet den diabolske fortæller i Dronning Dorothea Teaterets opsætning af forestillingen ‘Blood Brothers’.
Louise Rømhild (f. 1989) er opvokset i Hadsten, men bor nu fast i Århus hvor hun studere dramaturgi. Louise har gennem sin opvækst ofte stået på de skråbrædder i forbindelse med både folkeskole teateropsætninger og amatør musicalopsætninger i lokal området.
Kærligheden til musicals slog sig dog helt fast i 2008 efter et halvt år på Støvring Musical højskole, hvor der blev opført 2 store musicalopsætninger. I 2009 var hun med i Tv2 programmet Allstars, hvori hun var medlem af Bamses kor. Derefter blev det til en sommer på Busbjerg i 2010, set i rollen som Lily i forestillingen ”Annie”. Louise er sidst set i rollen som Ingeborg i forestillingen ”Matador” ved Vilhelmsborg festspil 2015.
Louise har i de sidste 10 år sunget i både kor og bands. Det er i rollen som Lissie man for første gang ser hende som medvirkende i Musical Silkeborg.
Anne-Sophie Jansfort (f. 1992) bor til daglig i København.
Anne-Sophie har med stor succes denne sommer spillet Maria i ”The Sound of Music” på Nyborg Voldspil, og i foråret havde hun fornøjelsen af at spille Den Grå Dame i Borreby Teaters opførelse af ”Baronessen fra Benzintanken”.
I de seneste år har hun spillet roller i ”West Side Story” (2012), ”Matador” (2013) og ”Chess”(2014) – alle hos Musical Silkeborg.
Derudover spillede hun Dasekatten i MCHs opsætning af ”CATS” i foråret 2014.
Anne-Sophie har lavet koreografi til Vinterrevyen i Odense, samt opstartet teatertruppen PROBIOTERNE, med hvem hun skal på turné med forestillingen ”5 Lesbians Eating a Quiche”.
Daniel (f. 1987), opvokset i Sønderborg, men bor til dagligt i Århus.
Han har beskæftiget sig med teater og musicals i 8 år, og har indtil nu medvirket i over 20 produktioner, i mange forskellige roller. Bl.a. som ‘The Engineer’ i Miss Saigon, ‘Clifford Bradshaw’ i Cabaret, “Arnold” i Midt om Natten, “Ed Earl Dodd” i Byens Bedste Horehus, “Dennis” i Elvis-musicalen All Shook Up og “Knud” i Den Eneste Ene, “Kristen Skjern” i Matador.
I Musical Silkeborgs opsætning af Chess sidste år, spillede Daniel rollen som “Walter De Courcey”.
Carina Hartmann Olsen (f. 1988) bor til daglig i Aarhus, hvor hun studerer dramaturgi.
Siden Carinas første forestilling på Palsgaard Sommerspil i 2010, hvor hun spillede rollen som Jan i musicalen ”Grease”, har hun medvirket i et hav af musicals rundt omkring i Danmark. Samme sted har hun med stor succes spillet hovedroller som Miss Adelaide i forestillingen ”Guys and Dolls”(2011) og som Ellen i ”Miss Saigon”(2012). Senest har hun medvirket i Musical Viborgs opsætning af musicalen ”Legally Blonde”(2015) hvor hun spillede rollen som Paulette og har tidligere samme sted spillet rollen som Kath Casey i forestillingen ”Our House” (2013).
I efteråret 2014 spillede Carina hovedrollen som Tracy Turnblad i Danmarkspremieren på forestillingen ”HAIRSPRAY” (2014) produceret af Elite Teater og medvirker derudover i teatergruppen PROBIOTERNES forestilling ”5 Lesbians Eating a Quiche”.
Med rollen som Mulle i ”Den Eneste Ene”, er det Carinas 4. Forestilling hos Musical Silkeborg. Hun har tidligere medvirket i forestillingerne: ”Les Misérables”, ”Matador the Musical” og som Anybodys i ”West Side Story”.