Rikke Johnsen

Rikke Johnsen er opvokset i Silkeborg, og hvor hun har sunget i både kirkekor og rytmisk kor. I gymnasietiden blev Rikke hurtigt vant til at stå på scenen som solosanger til store koncerter og teaterforestillinger. Rikke er siden rykket til Aarhus, hvor hun har sunget i en ambitiøs vokalgruppe og jævnligt optræder som forsanger i forskellige orkestre.

Sidste år prøvede Rikke for første gang kræfter med musicalgenren i Musical Silkeborgs opsætning af Chess, og det har hun bestemt ikke fortrudt! Siden har hun tilbragt foråret i Herning som ensemble i forestillingen Fame, og er nu vendt tilbage til Silkeborg – og glæder sig rigtig meget til Den Eneste Ene!