Den kvindelige hovedrolle er endelig på plads

For et par uger siden kunne vi annoncere de skønne mænd, der til efteråret skal besætte vores tre mandlige hovedroller i årets musical. Og nu er det endelig blevet tid til at løfte sløret for det sidste – og ikke mindst meget vigtige – navn, nemlig navnet på hende, der skal spille vores kvindelige hovedrolle.

Og vi er utrolig glade for at kunne præsentere Anna Vaupel i rollen som den forførende Sally Bowles.

Anna har de sidste 4 års tid medvirket i et væld af forestillinger på Det Ny Teater, bl.a. succesen ”Chicaco” her i starten af 2017. Derudover medvirkede Anna i vores egen produktion af West Side Story tilbage i 2012, og vi glæder os helt vildt til, at hun kommer tilbage til Silkeborg og skal være med til at gøre Cabaret til en fantastisk forestilling.

Læs mere om Anna lige her – http://www.musicalsilkeborg.dk/team/anna-vaupel/

Vil I læse mere om de tre skønne mænd nævnt ovenfor, så klik nedenfor:

Jesper Asholt – http://www.musicalsilkeborg.dk/team/jesper-asholt/

Peter Jorde – http://www.musicalsilkeborg.dk/team/peter-jorde/

Sebastian Harris – http://www.musicalsilkeborg.dk/team/sebastian-harris/

Dermed er vores cast nu fuldendt, og vi glæder os helt enormt til at komme i gang. Vores første prøver ligger heldigvis allerede i juni, og vi lover at holde jer opdaterede med små ”behind-the-scenes” rapportager hen af vejen.